Kære læser,
Så ændrede verden sig lige.
Måske fornemmede du, at det var på vej – men på denne måde?
Måske arbejder du hjemme i dag, ligesom mig. Måske er du ude og hjælper med at holde de vigtigste samfundsfunktioner i gang.
Jeg ved det ikke.
Men jeg er ret sikker på, at du er påvirket.
Som menneske.
Som biologisk væsen med en krop.
Som familiemedlem.
Som ven.
Som samfundsborger.
Og især som sensitivt, kreativt menneske, der mærker det hele meget tydeligt.
Jeg fik lyst til at dele nogle tanker med dig om, hvordan denne fase måske kan blive dybt meningsfuld – særligt for os, der arbejder med selvhelende, kreativt helende, spirituelt helende, naturhelende, fællesskabshelende, familiehelende og planethelende processer. Du ved, hvad jeg mener, tror jeg.
Jeg oplever også, at der er et særligt behov for os lige nu. Derfor rækker jeg ud til dig, så vi kan holde hinanden (smittefrit) i hånden, inspirere hinanden og løfte både hinanden og andre igennem denne tid.
Prøv lige at læse dette rørende, smukke og vise digt.
Jeg fandt det i morges og fik tårer i øjnene. Det siger det hele.
Pandemic
— Lynn Ungar, 11/3/20
(digtet indsættes her uændret)
Jeg læser det lige en gang til.
Det siger det hele, synes jeg.
Hun skriver om flere spirituelle, kreative og kollektive “lektier”, vi kan få ud af denne tid sammen. Nogle af de indsigter, der er kommet til mig de sidste par dage, er:
– Hverken panik eller fornægtelse hjælper.
Det er ret tydeligt lige nu. At se det svære i øjnene og tage klog, kærlig og ansvarlig handling gør. En ganske dyb læring for hele livet, synes jeg.
– Det handler ikke om mig og mine behov først.
Hvis jeg handler egoistisk – ved ikke at beskytte andre, ved unødvendigt at udsætte andre for smitte eller ved at være uforsigtig og udsætte mig selv – kan det få meget direkte og alvorlige konsekvenser for os som samfund og som menneskehed.
Den gode gamle lære om egoet, som vi kender fra de store spirituelle skoler, bliver pludselig meget konkret.
– Vi hænger sammen.
Vi er dybt forbundne. Vi er sårbare og har brug for hinanden. Endnu en kendt spirituel lære, som vi tit (jeg gør i hvert fald) glemmer. I disse dage mærker jeg tydeligt, hvordan mine handlinger påvirker andre, og hvor sårbar jeg – både biologisk og psykologisk – og dem, jeg elsker, er over for, hvad andre gør.
Samtidig har jeg mærket så meget kærlighed og omtanke fra andre. Det har holdt mig i et lunt net af tro på os – en tro, som jeg ellers var ved at opgive.
– Vi kan se, hvad der sker, når vi stopper op og bare er.
Når vi ikke rejser, køber og stresser rundt på en planet, der allerede var ved at segne under vores overforbrug og livsstil. Det har vi vidst længe – hvis vi har turdet se det i øjnene og lytte til modige stemmer som Greta Thunbergs – men denne tid viser det meget konkret.
Selvom det bliver benhårdt for økonomien i en periode, kan denne tid måske inspirere os til at forvalte jordens skønhed og ressourcer på nye måder og dermed også hjælpe os i den endnu større krise med klima, vand og luft.
– Hoved og hjerte er ikke modsætninger.
Tænkning og følelser skal arbejde sammen. Vi må holde hovedet koldt og hjertet varmt på samme tid. Panik hjælper ikke, men det gør klog, velovervejet og kærlig handling.
Vi forstår nu, at det ikke først og fremmest handler om, hvorvidt du og jeg bliver syge, eller om hvorvidt corona er farlig eller ufarlig for de fleste – men om at knække en kurve, så vores fællesskab ikke segner, og så de svageste kan få hjælp.
– Tid, ro og fordybelse er nødvendige.
Tid til at tænke os om. Tid til at mærke, hvad vi løber fra. Ro til at skrive, male, danse, gå i naturen, elske hinanden, græde og glo ud i luften. Alt det, vi ikke gjorde før krisen, fordi vi syntes, der var så meget, vi skulle.
Jeg er inspireret til at spørge mig selv:
Hvad skal jeg virkelig?
Hvad vælger jeg?
Hvad er vigtigt – og hvad er ikke?
Hvad kan vokse, når vi er til stede og vælger mere bevidst?
– Mod og lederskab.
Det lederskab, du tager nu, påvirker helheden – også selvom du kun direkte berører få mennesker. Gør det, selvom det er uperfekt, menneskeligt og sårbart. Det er tid til at slippe usikkerheden og optagetheden af egne fejl og stå frem og dele vores gaver, visdom og mod til gavn for fællesskabet – måske hjemme fra din egen hule.
– Vi har brug for kreativitet, ritualer, kunst og skønhed.
Lav det. Del det. Gør, som mennesker altid har gjort, når livet var svært.
Et par sidste, helt jordnære tips, før jeg slipper dig:
Dans hver dag.
Syng.
Meditér.
Få dagslys.
Berolig og bearbejd angst med de metoder, der virker for dig.
Tilgiv – for i dag – alt det dumme, andre har gjort dig, og du har gjort dem.
Sig til nogen, at du er der for dem, og at du elsker dem.
Tal kærligt og roligt med barnet i dig selv.
Sov, så godt du kan.
Spis sund, økologisk mad – gerne med de ingredienser, du har tillid til. Jeg bruger selv ingefær, hvidløg og citrusfrugter (uden at jeg kan fremvise solid videnskabelig dokumentation for virkningen).
Og: lyt til myndighedernes råd.
Hvis du har brug for at tale med nogen, så ræk ud.
Stor, kærlig hilsen
Karin
Comments