Karin von Daler Healing Arts
showcase asset
⌘K
Hjem Om Karin Kunstterapi HEL-kortene Kurser Kunst Artikler Kontakt & praktisk Read in English 🇺🇸
Hjem
oOm Karin
kKunstterapi
HEL-kortene
Kurser
kKunst
Artikler
kKontakt & praktisk
Read in English 🇺🇸
Back

Kunstterapi og traumer: Artmentum interviewer psykolog og kunstterapeut Karin von Daler

Karin von Daler·Sep 26, 2026· 2 minutes

Kunstterapi og traumer: Interview med Karin von Daler hos Artmentum

Hvordan kan kunstterapi støtte mennesker i at arbejde med deres traumer, når samtale alene ikke hjælper nok?

Det taler jeg med Jens Larsen fra Artmentum om i dette smukt redigerede udsnit af et interview, som blev optaget efter min deltagelse i ekspertpanelet på Artmentums konference Kunst og storytelling som inspiration til traumebearbejdning, som blev afholdt sammen med Dansk Psykoterapeutforening støttet af Offerfonden.

I interviewet fortæller jeg om, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke vores forbindelse til kroppen, følelserne og andre mennesker. Jeg peger på, hvordan kunstterapi, herunder tegning, bevægelse, musik og andre kreative udtryksformer kan give plads til erfaringer, som endnu er svære at sætte ord på. Det kreative arbejde kan blive en vej til at mærke egne ressourcer og gradvist skabe mere sammenhæng.

I interviewet fortæller jeg også, hvorfor traumesensitiv kunstterapi kræver faglighed, trygge rammer og respekt for den enkeltes tempo og grad af traumatisering. Et kreativt udtryk er ikke automatisk helende! Især i arbejdet med traumer er det vigtigt at skelne mellem den sårbare, personlige proceskunst og kunst, der senere med stort udbytte kan deles med et publikum.

Vi talte desuden om mine erfaringer med den kunstterapeutiske hjælpeorganisation for Ukraine, First Aid of the Soul, og om, hvordan kreative processer kan støtte både mennesker i krise og de terapeuter, der arbejder med dem. Og til sidst så vi mere på, hvilken rolle kunst og kreativitet kan spille i en tid, hvor mange oplever afkobling fra sig selv, hinanden og verden omkring dem.

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan jeg arbejder med kunstterapi eller måske skrive dig op til at komme i terapi eller supervision, kan du gøre det lige her:

Karin von Daler: kunstterapi

Next Hvordan konflikter og forskelligheder kan blive til kreativ drivkraft med kunstterapi i grupper

Comments

Please log in or register to post a comment
Karin von Daler Healing Arts
showcase asset
Næstvedgade 29
2100 København Ø
Denmark
CVR nr. 32719007 (+45) 61692042
Customer service
Terms and conditions
Copyright © 2026 Karin von Daler Healing Arts
powered by