Hvordan konflikter og forskelligheder kan blive til kreativ drivkraft med kunstterapi i grupper

Konflikt er ikke nødvendigvis et tegn på, at en gruppe er gået i stykker

Jeg er i disse dage ved at forberede en workshop for Kunstterapeutforeningen om kreativitet, konflikter og gruppedynamik, og arbejdet har fået mig til at tænke over, hvor hurtigt vi kommer til at forstå konflikt som noget, der helst skal løses eller fjernes (eller ignoreres).

Mennesker er forskellige. Og når vi er sammen i en gruppe, opstår der derfor også spændinger. Det interessante spørgsmål er derfor ikke kun, hvordan vi undgår konflikter, men hvordan en gruppe kan rumme dem længe nok til, at de kan skabe positiv forandring.

Her mener jeg, at kunst og kunstterapi har en særlig kapacitet: Et godt kunstværk består sjældent af enshed. Musik bliver ikke interessant, når alle instrumenter spiller den samme tone. Et billede får liv gennem forskelle i form, farve, rytme og intensitet. Og litteraturen ville være temmelig kedelig uden modsatrettede kræfter.

Kunsten kan holde flere positioner, følelser og sandheder samtidig inden for en ramme. Det kan vi bruge i grupper. Når konflikter får en form — i et billede, en bevægelse, en skulptur, et rollespil eller et fælles kreativt arbejde — kan vi undersøge dem, før vi forsøger at forklare eller løse dem. Vi kan få øje på de roller, vi tager på os, de projektioner, vi lægger over i andre, og måske også på det, vi selv har brug for at tage hjem.

På den måde kan forskellighed blive materiale for transformation frem for en trussel mod fællesskabet.

Jeg tænker efterhånden på gode gruppeprocesser som en bevægelse:
Fra ubevidst enhed og tilpasning → gennem differentiering og konflikt → til en ny og mere differentieret helhed.

Målet er et fællesskab, der er blevet stort nok til at rumme, at vi ikke er ens og faktisk beriges og styrkes deraf.

Det er noget af det, vi skal undersøge sammen, når jeg den 3. oktober underviser for Kunstterapeutforeningen i København. Det er nok også en af grundene til, at jeg efter mere end 30 års arbejde med virkelig mange mennesker i grupper stadig finder dem endeløst fascinerende.